Storsvedende og med hinanden om armene sang Brasiliens præsident, Lula da Silva, og fodboldlegenden Pelé den brasilianske nationalsang i Bella Center, da Rio de Janeiro havde fået tildelt værtskabet for sommer-OL i 2016.
- I dag er en herlig dag for mig. Rio har vundet, fordi byen er fyldt med hjerte og sjæl, og fordi indbyggerne er elskværdige og generøse, siger Lula da Silva.
Både i København, hvor den internationale olympiske komité (IOC) i disse dage holder topmøde, og i hele Brasilien blev der jublet, da IOC-præsident Jacques Rogge ved 18.50-tiden læste Rio de Janeiros navn op som OL-vært. Dermed er det også første gang, at et sydamerikansk land får et OL.
Mens Lula da Silva og Pelé festede i København, gik de mange tusinder af mennesker, som var samlet på Copacabana i Rio de Janeiro, samtidig amok i en enorm glædesrus, mens de blev overdynget af konfetti. Og så blev der ellers danset samba, hvilket formodes fortsætter weekenden over.
Rio de Janeiro besejrede Chicago, Tokyo og til sidst Madrid i kampen om værtskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker