Efter nederlaget på 0-2 på hjemmebane til AGF er der stor skuffelse i FC Nordsjælland-lejren. Og skuffelsen er ekstra stor, fordi spillerne mener, at de burde have vundet kampen.
- Vi spiller vores klart bedste kamp i denne sæson. Vi gør alt rigtigt, men får ikke bolden puttet ind. AGF kommer så til et nemt indlæg, og header bolden ind på deres første chance. Der blev råbt i omklædningsrummet, for der skulle nogle frustrationer ud. Nu har vi to uger til at rette de meget få ting, der skal rettes, siger FCN's forsvarsspiller Henrik Kildentoft til TV2 Sport.
Også FCN's træner, Morten Wieghorst, har svært ved at acceptere nederlaget.
- Jeg synes, vi gjorde nok til i hvert fald uafgjort, og vi burde også have vundet, siger Morten Wieghorst, som oplyser, at klubben håber at kunne hente en ny forsvarsspiller til klubben, inden transfervinduet lukker med udgangen af denne måned.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned