Første gang Rasmus Rønskov, formand for LFA-Support, hørte om Frem's konkurs - og dermed Alliancens redning i 1. Division var på sms.
- Jeg troede, at det var en dårlig joke, men så fik jeg en besked mere - og så blev jeg nødt til at undersøge om det nu var rigtigt. Det var det, og jeg blev fyldt med stor glæde, siger Rasmus Rønskov.
Han erkender, at glæden ikke er lige så euforisk som sidste forår, da Alliancen reddede eksistensen i 1. Division med en sejr på 1-0 hjemme over Skive.
- Det havde selvfølgelig været sjovere, hvis vi havde reddet os ved at spille os til det, men jeg synes at vi har spillet mange gode kampe, hvor vi bare har været uheldige, siger han.
Frygten for udsigten til endnu en sæson med masser af nederlag sidder ganske forståeligt i baghovedet hos Rasmus Rønskov.
- Og vi kan også mærke de manglende på medlemstallet, hvor vi nu er 134 medlemmer. Cirka 60 færre end ved årsskiftet. Men det er sjovere, at gå til fodbold i 1. Division end 2. Division, slår han fast.
Han mener, at Alliancen skal holde fast i planerne om, at satse mere på egen avl - også selv den står på 1. Division.
- De unge skal bare have chancen, så skal de nok med tiden vokse med opgaven. Og viser det sig, at det medfører en tur ned i 2. Division, så tager vi det med, siger han.
Jesper Bøgh
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker