Stor lettelse i Lyngby Boldklub.
Superligaklubben slipper for en straf på tre point i den såkaldte Lasse Rise-sag, hvor Lyngby havde sjusket med kontraktforholdene hos sin tidligere spiller.
- Vi er tilfredse med, at appeludvalget træffer den afgørelse, siger Lyngbys bestyrelsesformand, Torben Røsler.
Den gode nyhed fik Lyngby onsdag fra appeludvalget i Dansk Boldspil-Union (DBU), som dermed ændrede i den straf, unionens disciplinærudvalg tildelte klubben den 22. september.
Den bøde, som klubben fik i samme sag, er desuden nedsat fra 75.000 til 25.000 kroner.
- Vi valgte at anke DBU's disciplinærudvalg, fordi vi mente, at straffen var forkert og alt for hård. Vi havde ikke anket, hvis ikke vi mente, at der var mulighed for en mere korrekt dom, fortæller Torben Røsler.
DBU's appeludvalg kritiserer stadig Lyngby for at have lavet fejl i sagen om Lasse Rises kontrakt, så der er udelukkende tale om en nedsat straf til Lyngby.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned