Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt
Mark O. Madsen. Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Selvom der endnu ikke er sat en eneste kamp på programmet, så er interessen stor for at få billet til Mark O. Madsens kampsportsstævne til efteråret.
Indtil videre er der ikke sat et eneste navn på plakaten, når Mark O. Madsen 21. september præsenterer sit første stævne indenfor kampsporten Mixed Martial Arts (MMA) i K.B. Hallen i København.
Men allerede nu er interessen for stævnet stor, fortæller Ekstra Bladet.
Den tidligere topbryder og MMA-kæmper fra Nykøbing har som altid store ambitioner og drømmer om at skabe en europæisk pendant til den amerikanske UFC (Ultimate Fighting Championship), hvor de bedste MMA-kæmpere dyster mod hinanden.
Læs også: Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil være størst i Europa
Og siden Mark O. Madsen annoncerede sine nye planer i sidste uge, er han nærmest blevet væltet bagover af henvendelser - og der er også godt gang i billetsalget til stævnet i september.
- Det er virkelig fedt at opleve. Fænomenalt.
- Jeg kender ikke det præcise antal, men vi har allerede solgt flere hundrede billetter. Ringsidebilletterne hele vejen rundt om oktagonen er røget allerede, siger han til Ekstra Bladet.
Han fortæller videre, at han har indgået en aftale med Rajbek Bisultanov - bror til bryderen Turpal Bisultanov, samt henvendelser fra en række andre kæmpere fra både ind- og udland.
Mark O. Madsen stoppede karrieren som aktiv MMA-kæmper i slutningen af januar. Siden da har han blandt andet engageret sig i både fodbold og politik lokalt, idet han er blevet medlem af bestyrelsen i Nykøbing FC og har meldt sig under fanerne hos Guldborgsundlisten.
Læs også:
Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub
Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned