Vorskla Poltava formåede ikke at skabe nogen chancer, da FC København slog det ukrainske hold med 1-0 i Europa League.
FCK's to midterforsvarere, Sölvi Ottesen og Ragnar Sigurdsson, var dog tæt på at overliste Johan Wiland efter en time, da Ottesen ville sparke bolden ud af forsvarszonen.
Bolden ramte Sigurdsson bagi, og så måtte Wiland levere en redning på stregen.
- Hans store røv var i vejen, udbryder Ottesen med henvisning til sin landsmand, der afløste den langtidsskadede Mathias "Zanka" Jørgensen.
Sölvi Ottesen mener dog, at den islandske bagstopperduo slap godt fra åbningskampen i Europa League.
- Vi gjorde det godt i forsvaret. De havde ingen chancer, og vi stod godt ved deres indlæg.
- Selvfølgelig betyder det noget, at "Zanka" er væk. Han er vores anfører. Ragnar Sigurdsson gjorde det udmærket i dag og viste, at han kan træde til.
- Vi vandt kampen og er glade, fastslår Sölvi Ottesen.
FCK topper gruppe B med tre point, mens holdets kommende modstander, belgiske Standard Liege, har et enkelt point efter 0-0 hos Hannover 96.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde