Den danske forsvarsspiller Per Krøldrup spillede hele kampen for Fiorentina, da italienerne tirsdag aften missede Champions League-kvartfinalen trods en 3-2-hjemmesejr over Bayern München.
Samlet sluttede 1/8-finaledysten 4-4, men på grund af tyskernes to mål på udebane går Bayern videre i turneringen.
Krøldrup scorede Fiorentinas enlige mål i det første opgør i München, men denne gang kom danskeren ikke på måltavlen. Det gjorde til gengæld holdkammeraten Juan Vargas, som midtvejs i første halvleg bragte værterne foran 1-0.
Vargas scorede flot fra en spids vinkel, men Bayern-målmand Hans-Jörg Butt så skidt ud i situationen. Butt kunne ikke holde Marco Marchionnis langskudsforsøg, og returbolden blev straffet.
Arjen Robben havde en stor mulighed for at udligne før pausen, men den hollandske kantspiller fejlede totalt foran Fiorentinas mål, hvor Sebastian Frey dog også gjorde sig stor inden afslutningen.
Fiorentina-topscorer Alberto Gilardino burde kort efter pausen have bragt værterne yderligere foran, men trods en helt fri position foran mål måtte han se Butt gøre noget af skaden fra det første mål god igen.
Til gengæld scorede Stevan Jovetic kort tid efter til 2-0, og så var Bayern for alvor i problemer. Men målet var blot begyndelsen på 10 vanvittige minutter.
Bayern-anfører Mark van Bommels reduceringsmål til 1-2 få minutter efter Jovetic' scoring betød, at holdene stod helt lige. Men hollænderens skud kunne tyskerne kun glæde sig over i få minutter, for så scorede Jovetic til 3-1 for værterne.
Robben ville dog gøre sin skade fra første halvleg god igen, og med et flot langskudsmål reducerede han til 2-3, og dét mål viste sig i sidste ende at være vitalt for tyskerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde