Fredagens guld på 200-meter brystsvømning blev lørdag forvandlet til en stor skuffelse for Rikke Møller Pedersen, da hun skulle forsøge sig på den halve distance ved EM på kortbane i Istanbul.
Den danske europarekordholder blev diskvalificeret i semifinalen for at have foretaget det første armtag for hurtigt efter starten.
- Jeg er ikke typen, der snyder, så derfor synes jeg, det er unfair. Jeg kan ikke sætte nogen finger på, hvornår jeg skulle have gjort det, de dømmer mig for, siger Rikke Møller Pedersen til DR Sporten.
Efter løbet nedlagde Dansk Svømmeunions sportschef, Lars Sørensen, protest, men det fik han ikke noget ud af.
- Vi mener ikke, at Rikke har lavet en fejl. Der har kun været én banedommer, der har set det, siger Lars Sørensen, der mener at Danmark med diskvalifikationen vinker farvel til en guldmedalje.
Mere succes havde fredagens guldvinder på 800-meter fri, Lotte Friis, som svømmede sig i finalen på den halve distance. Hun har dog ikke forventninger om at vinde medalje.
- Det er ikke min primære distance. Jeg regner med at køre mit eget løb og forhåbentlig bliver det en god tid, og så må vi se, hvilken placering det rækker til, siger Lotte Friis.
Jeanette Ottesen svømmede sig i semifinalen på 100-meter butterfly i hurtigste tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde