Stor opbakning fik Fuglsang til at køre for hurtigt
Jakob Fuglsang kørte en hurtigere enkeltstart end beregnet. Det skyldtes opildnende danske fans på ruten.
Jakob Fuglsang (Astana) havde på forhånd proklameret, at han bare skulle igennem torsdagens bjergenkelt så let som muligt, men danskeren kørte markant hurtigere end forventet.
Med tiden 33.20 minutter hører han til i den hurtigere del af feltet, inden alle er nået i mål, men det vil han givetvis også gøre, når Chris Froome som sidste mand krydser målstregen.
- Jeg kom til at køre, ikke over evne, men lidt stærkt. Det føltes godt. Jeg var godt kørende, og så tænkte jeg, at jeg kunne køre lidt til i starten, og så kunne jeg altid tage den lidt med ro senere, siger Fuglsang, som dog kom på andre tanker undervejs.
- Så gik det egentlig godt nok, og så syntes jeg, at jeg havde forholdsvis meget medvind, måske havde de andre ikke haft det, måske var jeg ved at køre en god tid. Så tænkte jeg, at jeg måske skulle blive ved med at træde lidt.
I den bagende østfranske sol havde mange danskere også fundet vej til ruten på bjerget op til Megéve. Det var medvirkende til, at Astana-danskeren holdt foden nogenlunde på speederen hele vejen.
- Uden at køre mig selv flad, så kørte jeg til, og så var der god opbakning derude. Det hjalp også til at gøre det hele noget nemmere. Der var mange danskere derude. Det var fedt, fortæller Fuglsang.
Han er den højest placerede dansker i klassementet, og med kørslen på enkeltstarten samt et par bjergetaper mere inden Paris er der en overvejende sandsynlighed for, at det forbliver sådan.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker