Stor tv-aften fra Nykøbing

Foto: Jan Knudsen

Nykøbing FC og NFH i direkte tv-kampe torsdag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

Både TV2 og TV3 kommer til Nykøbing torsdag aften.

Baggrunden er den sportslige succes i Nykøbing FC og NFH (Nykøbing F. Håndboldklub).

TV3 Sport viser topopgøret i 1. division i fodbold mellem Nykøbing FC og FC Helsingør. Kampen begynder klokken 17.30, men der er optakt på tv-stationen fra klokken 17.15.

Og efter slutfløjtet er der opfølgning på kampen.

Når denne slutter, kan man skifte over til TV2 Sport, som viser NFH’s premierekamp mod FC Midtjylland i Damehåndboldligaen.

Der er optakt fra klokken 19.30 på kampen, der fløjtes i gang klokken 20.

- Det bliver fremragende propaganda for Nykøbing og byens fodbold- og håndboldklub, mener NFH-direktør Søren Jakobsen.