Der er lagt op til alvorlige slagudvekslinger mellem engelske og italienske storhold i fodboldens Champions League.
Således skal Inter møde Chelsea i turneringens 1/8-finaler, mens AC Milan skal op imod Manchester United. For Inter-træner José Mourinho bliver der tale om et gensyn med Stamford Bridge i London, hvor han tidligere stod i spidsen for Chelsea.
Et andet meget interessant gensyn bliver, når David Beckham som Milan-spiller vender tilbage til Old Trafford for at møde sin gamle klub Manchester United.
De forsvarende Champions League-mestre fra Barcelona fik en god lodtrækning, da holdet skal møde tyske Stuttgart. Også Bordeaux kom fornuftigt ud af lodtrækningen - franskmændene skal møde Olympiakos.
Martin Jørgensen og Per Krøldrups Fiorentina skal op imod Bayern München, mens det milliarddyre Real Madrid-hold skal overkomme Lyon for at komme videre i turneringen.
De første opgør i 1/8-finalerne spilles den 16. og 17. februar, og der er returopgør ugen efter.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned