Store fejl ærgrer Morten Olsen

Landstræner Morten Olsen er ikke tilfreds med den danske indsats i fredagens EM-kvalifikationskamp mod Portugal i Porto.

Landstræneren anerkender således, at den danske indsats i 1-3-nederlaget ikke var god nok.

- Der blev fightet, men vi havde ikke kvalitet nok på dagen til at gøre noget ved portugiserne, siger Morten Olsen til TV2.

Hjemmeholdets to scoringer i første halvleg fandt sted efter store personlige fejl fra Dennis Rommedahl og Christian Poulsen. Og det er ikke godt nok, siger Morten Olsen.

- Det er fejl, vi selvfølgelig ikke må lave, siger Morten Olsen.

Danmark har tre point efter to kampe i EM-kvalifikationsgruppe H.

/ritzau/

Landstræner Morten Olsen erkender, at det danske fodboldlandshold ikke havde noget at gøre i 1-3-nederlaget til Portugal. Danske fadæser ærgrer landstræneren.

Offentliggjort Sidst opdateret