Store klø til Sønderjyske i sæsonens første nederlag
Sønderjyskes regerende ishockeymestre prøvede fredag aften noget nyt i denne sæson - at forlade isen som tabere.
Det skete, da holdet blev slået klart med 5-0 af Herning i et opgør mellem ligaens nummer et og to.
Sønderjyderne var svækket af karantæner til Jason Walters og Mads Lund og kom ikke specielt godt fra start.
Herning var foran 2-0 allerede efter knap syv minutter, og takket være en god præstation i målet af unge Georg Sørensen lykkedes det ikke sønderjyderne at komme tilbage i kampen.
Rungsted stod også med en ny fornemmelse efter opgøret mod Rødovre, dog med omvendt fortegn. De tilbagevendte nordsjællændere vandt nemlig for første gang i sæsonen.
Rødovre tog målmand Sebastian Dahm ud til fordel for en ekstra markspiller med et minut igen ved stillingen 1-2, men satsningen mislykkedes. I stedet kunne Nikolaj Rosenthal score til slutstillingen 3-1.
I Aalborg var der målfest i det nordjyske lokalopgør mod Frederikshavn, der endte 7-5 til gæsterne.
Aalborg Pirates var foran 2-0 efter første periode, men efter en forrygende anden periode af Frederikshavn stod der pludselig 3-5.
Endelig vandt Herlev hjemme med 2-0 over Esbjerg.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker