Store klø til Sydhavsøerne

Kristian Klitgaard blev Team Sydhavsøernes topscorer i det store nederlag mod Lemvig-Thyborøn. Foto: Jan Knudsen

Lemvig-Thyborøn vandt komfortabelt 37-23.

Offentliggjort Sidst opdateret

Team Sydhavsøerne løb lørdag eftermiddag ind i et kæmpe nederlag på 24-37 på udebane til Lemvig-Thyborøn i 1. division i håndbold.

Team Sydhavsøerne var - som cifrene antyder - chanceløse mod et hjemmehold, der i Matias Damgaard havde kampens store spiller. 14 gange lynede Lemvig-topscorerens højrehånd.

Team Sydhavsøerne fulgte med til 5-5 efter små ti minutters spil. Derfra var der kun et hold på banen. Lemvig-Thyborøn scorede noget nær efter behag mod et overraskende svagt Sydhavs-forsvar.

Allerede midtvejs i kampen havde hjemmeholdet sat alt på plads med en komfortabel 19-10-pauseføring.

I anden halvleg udbyggede værterne hurtigt føringen til 11 mål. Sydhavsøernes Damgaard med fornavnet Morten havde en god periode midt i halvleg, hvor han scorede en del gange.

Sydhavsøerne fik reduceret hjemmeholdets føring til 26-18. Nærmere kom lollikkerne aldrig, og i de døende minutter udbyggede Lemvig-Thyborøn forspringet til hele 13 mål.

Læs meget mere i Folketidende mandag.