Store oplevelser venter ved VM
Drømmetur til VM i Sydafrika er også en minderejse for afdød kollega.
- Det bliver en kæmpeoplevelse, og jeg glæder mig helt vildt til at komme af sted.
Sådan falder ordene spontant fra Anders Sørensen, der på lørdag sætter kursen mod Sydafrika for at følge VM-slutrunden i fodbold på tætteste hold. Den kommende Listrup-træner har købt billet til Danmarks tre indledende kampe og skal derudover se fire andre VM-kampe under det godt tre uger lange ophold på den anden siden kloden. Optakten til rejsen - i selskab med barndomskammeraten Ebbe Poulsen, Listrup, som nu bor og arbejder i København - er tragisk, hvilket er årsagen til, at turen officielt er blevet døbt:
“Gzim Steen Christensen Memorial Tour, South Africa 2010.”
Forklaringen følger her: For over et år siden, længe inden Danmark var en sandsynlig deltager, var Ebbe Poulsens kollega Gzim Steen Christensen heldig i lodtrækningen om at købe VM-billetter. De to arbejdskollegaer begyndte herefter at planlægge rejsen til Sydafrika.
Det blev dog meget kortvarigt. For den jævnaldrende Gzim Steen Christensen fik pludselig konstateret lymfekræft og døde få måneder senere.
- Baggrunden er naturligvis dybt tragisk, men efter en kort betænkningstid sagde jeg ja, da Ebbe spurgte, om jeg ville overtage hans kollegas plads på turen, fortæller Anders Sørensen.
På dette tidspunkt var det stadig uvist, om Danmark ville kvalificere sig til slutrunden, så de to gamle Listrup-drenge jublede naturligvis vildt, da Jakob Poulsen scorede og sejren over Sverige var i hus.
Tre ugers fodbold-ferie i Sydafrika er naturligvis ikke en gratis fornøjelse. Transport og logi løber op i omkring 15.000 kr., mens syv fodboldbilletter koster knap 8.000 kr. - men så er det også i bedste kategori.
- Inklusiv lommepenge kommer det vel til koste mig omkring 40.000 kr., men så får jeg også en oplevelse for livet, siger Anders Sørensen.
Du kan under VM følge Anders Sørensens beretninger og billeder fra den tre uger lange fodboldrejse her på folketidende.dk.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker