Klubber som Celtic, Galatasaray og Feyenoord har stolte traditioner i Europa League. I løbet af de seneste 10 år har både Feyenoord og Galatasaray vundet turneringen, der tidligere hed Uefa Cup, og Celtic har været i finalen.
Men i denne sæson blev alle tre hold slået ud i kvalifikationen til gruppespillet og er dermed færdige med at spille internationale kampe.
Værst gik det ud over Celtic, der ellers havde vundet det første opgør mod Utrecht med 2-0, men Michael Silberbauer og hans holdkammerater var suveræne på hjemmebane i returopgøret, hvor hollænderne vandt med 4-0.
Jon Dahl Tomasson og Michael Lumb kommer heller ikke med i gruppespillet, da Feyenoord blev slået ud af belgiske Gent. Jon Dahl Tomasson døjer stadig med en skade og var ikke med i kampen, hvor Michael Lumb varmede bænken i 90 minutter.
Galatasaray spillede 1-1 på udebane mod Karpaty fra Ukraine og røg ud på reglen om flest scorede udebanemål. Generelt var det ikke en stor europæisk aften for tyrkisk fodbold, da også Fenerbahce røg ud efter kun at have spillet 1-1 på hjemmebane mod Paok fra Grækenland.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker