Store udsving undrer AGF-træner efter nedtur mod Randers
AGF tabte lørdag 1-4 på hjemmebane til lokalrivalerne fra Randers, der tog sæsonens første sejr.
AGF måtte lørdag på hjemmebane se sig slået 1-4 af lokalrivalen Randers FC i Alka Superligaen.
AGF-træner, Glen Riddersholm, undrer sig over, at gæsterne dominerede så markant i opgøret.
- Generelt set var det en miserabel præstation fra holdet - det er der ingen tvivl om. Randers var klart bedre. Vi viste, at vi har mange ting, vi skal arbejde på.
- Vi skal alle hjem og tænke over, om vi var ordentligt forberedt. Der er en lang række af ting, vi gjorde forkert, og mange af de ting, vi før har haft fint styr på, var helt væk, siger Glen Riddersholm.
AGF's sæson har indtil videre været en blandet fornøjelse for mandskabets tilhængere. Holdet indtager en tiendeplads med otte point for ligeså mange kampe.
For tre uger siden slog AGF et stærkt Brøndby-hold 2-0, og lørdag fik AGF så bank bundproppen Randers på samme bane.
Glen Riddersholm var efter nederlaget til lokalrivalerne også skuffet over de store udsving i præstationerne.
- Jeg kan ikke forklare, hvorfor vi har så store udsving. Vi var rigtig dårlige i vores returløb og vores defensive standardsituationer. Det er lang tid siden, vi har været så dårlige, så det skal vi sørge for at komme videre fra hurtigst muligt, siger Glen Riddersholm.
AGF skal forsøge at rejse sig, når holdet næste mandag møder ligaens tophold fra FC Nordsjælland på udebane.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde