Storhold smider Hushovd på porten
Foto: Doug Pensinger /Scanpix
Doug Pensinger /Scanpix
Den norske cykelrytter Thor Hushovd skal på jobjagt i den kommende tid.
Hans hold BMC har meddelt, at det ikke har i sinde at tilbyde ham en kontrakt for de kommende sæsoner, når den nuværende kontrakt udløber efter denne sæson.
Det fortæller Thor Hushovd selv til norsk TV2.
- De vil ikke forny kontrakten, så jeg kommer ikke til at køre for BMC, siger Thor Hushovd ifølge nyhedsbureauet NTB.
Nordmanden, som blev verdensmester foran Matti Breschel i Australien i 2010, siger også, at han er skuffet, men måske knapt så overrasket.
- Det var intet rart telefonopkald at få. Jeg har været vant til at alle hold ville have mig, og pludselig siger de, at jeg ikke er interessant, så det er klart, at det er en lille nedtur. Samtidig forstår jeg det. Jeg har ikke leveret varen for holdet i tre år snart, så det skulle næsten bare mangle, siger han.
Den spurtstærke nordmand har i alt vundet 10 etaper i Tour de France - de to seneste i 2011, før han kom til BMC-holdet.
På grund af skader leverede Thor Hushovd ingen resultater i 2012, men han vandt dog syv sejre i 2013. På den baggrund afviser han da også, at han skulle have tanker om at stoppe karrieren.
Hushovd er med, når cykelfeltet fra søndag bruger det ugelange etapeløb Criterium du Dauphine på at forberede sig til Tour de France. Han håber, at en god præstation her kan give ham plads på BMC's Tour-hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker