Nyeste dansker i Malmö er årets spiller i den danske AL-Bank Liga, Herlevs Frederik Storm, der spiller den kommende sæson på den anden side af Øresund.
Dermed har svenskerne en dansk kvartet på kontrakt, idet de to backer Mads Bødker og Philip Hersby i sidste uge skrev under på en aftale med klubben, hvor Stefan Lassen allerede er en del af truppen.
I en pressemeddelelse fra Herlev Eagles takker Frederik Storm klubben for at have forståelse for hans ønske om at skifte til Sverige, selv om hans kontrakt med Herlev egentlig løb næste sæson med.
- Jeg kommer til at savne klubben, fans'ene og sammenholdet i Herlev, men ser også frem til muligheden i Malmø.
- Jeg er rigtig glad for, at klubben giver mig muligheden for at forfølge mine udviklingsmuligheder i en stærkere liga, som forhåbentlig kan styrke min plads på landsholdet yderligere, lyder det fra Frederik Storm.
Det er mindre end to uger siden, han blev udnævnt som sæsonens bedste spiller i AL-Bank Ligaen efter at have noteret sig for 44 point i 40 kampe i grundspillet, samt fire point i fire slutspilskampe.
Han blev under det netop afviklede VM i Stockholm flere gange fremhævet af landstræner Per Bäckman for sin indsats i den danske fjerdekæde, hvor det dog ikke lykkedes at lave hverken mål eller assist.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned