Storm udsætter US Open-finaler med en dag
Stormvejr omkring New York betyder, at finalerne ved US Open i tennis er blevet udsat med en dag.
Det var ellers meningen, at Serena Williams og Victoria Azarenka skulle afgøre kvindernes finale lørdag, men den skal nu spilles søndag.
Mændenes finale er for femte år i træk rykket fra søndag til mandag - det blev besluttet omkring midnat dansk tid - da arrangørerne måtte afbryde semifinalen mellem den forsvarende mester Novak Djokovic og spanske David Ferrer på grund af uvejr.
Lidt overraskende så førte Ferrer 5-2 i første sæt, da kampen blev stoppet.
Vinderen af opgøret mellem Djokovic og Ferrer skal op imod den nykårede OL-guldvinder Andy Murray, der nåede at spille sin semifinale mod tjekkiske Tomas Berdych til ende.
Skotske Murray vandt forholdsvist sikkert den kamp med 5-7, 6-2, 6-1 og 7-6.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker