Storsejr sender AaB millimeter fra mesterskabsspillet
AaB-spillerne kunne fire gange juble over en scoring i kampen mod Randers. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
AaB's offensiv viste med fire kasser årets bedste takter mod kriseramte Randers.
Søndag eftermiddag lagde AaB sig i en aldeles fordelagtig position i forhold til Alka Superligaens mesterskabsspil. Nordjyderne vandt nemlig 4-0 hjemme mod Randers FC.
Dermed er det kun Hobro IK, der kan skubbe de bolsjestribede ud af top-6.
AaB viste fra kampens start, at man jagtede de essentielle tre point. Værterne sad i høj grad på spillet og holdt Randers fra store chancer.
Især samspillet mellem offensivspillerne Jannik Pohl, Yann Rolim og Kasper Kusk blev afgørende i kampen.
Gennem dem viste AaB for første gang i år reel farlighed i åbent spil.
Især brasilianske Yann Rolim viste lovende takter på bolden og skabte flere store chancer til værterne.
Allerede i andet minut kurvede AaB-profilen Kasper Kusk bolden ind bag Randers-målmanden Hannes Halldorsson. Det skete efter en stikning fra peruanske Edison Flores.
Den føring udbyggede AaB et kvarter senere, hvor Yann Rolim sparkede et hjørnespark ind på panden af forsvarer Kasper Pedersen.
Sejren blev tæt på sikker, da Yann Rolim gjorde det til 3-0 i 64. minut. Jannik Pohl snød Randers' forsvar og satte brasilianeren helt fri foran Halldorsson i mål.
I 73. minut fik Randers-backen Jonas Bager sit andet gule kort. Udvisningen lukkede reelt kampen og sendte AaB godt i retning af top-6 og dermed mesterskabsspillet.
Med ti minutter igen blev det til 4-0, da Jannik Pohl bragede et fladt spark fra feltets kant ind tæt op ad stolpen.
AaB har tre point ned til Hobro på syvendepladsen. Aalborgenserne møder AGF på udebane i grundspillets sidste runde, mens Hobro skal til Brøndby.
Randers er i de ni seneste ligakampe gået fra banen uden sejr.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde