Storsejr sender Fremad Amager langt væk fra stregen
Fremad Amager - her mod Viborg - vandt 4-0 på hjemmebane. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
På en sublim første halvleg sendte Fremad Amager modstanderen Nykøbing FC hjem med et sviende nederlag.
Fremad Amager behøver næppe frygte for en nedrykning fra 1. division i denne sæson.
Klubben har ligget i den tunge ende tæt på nedrykningsstregen, men fik onsdag slået et godt hul til de tre pladser, der er lig med degradering.
Det skete endda noget så eftertrykkeligt med en hjemmesejr på 4-0 over Nykøbing FC, der ligger placeret lige over stregen med to point ned til Hvidovre på tredjesidstepladsen.
Fremad Amager har skabt en afstand på otte point til den faretruende streg, men Hvidovre mangler dog at afvikle sin kamp i 28. runde, da udekampen mod Fredericia først spilles torsdag aften.
Mindre end to minutter var spillet, da Felix Winther gav amagerkanerne en drømmestart med målet til 1-0.
I halvlegens sidste kvarter gik det pludseligt stærkt. Den halve time var netop rundet, da Kristoffer Munksgaard fordoblede til 2-0, og syv minutter senere stod Emmanuel Toku for 3-0-målet.
Tre minutter inden pausen kom Lukas Engel så på tavlen, da han headede bolden i mål efter hjørnespark.
I anden halvleg slap Nykøbing for yderligere ydmygelser.
Med sejren sprang Fremad Amager helt frem til sjettepladsen inden de fem sidste runder.
Senere onsdag vandt Vendsyssel FF på udebane med 3-1 over agterlanternen, FC Roskilde, der får svært ved at undgå nedrykning med ni point op til redning.
Vendsyssel ligger nummer fire, men kan ikke nå at rykke op i Superligaen. Tiemoko Konate blev helten med to mål i kampen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker