Storsejr sikrer Frems overlevelse

Frem Sakskøbing sikrede sig i aftes definitivt en ny sæson i bordtennismændenes 2. division, da Kildeskoven trods hjemmebanefordel blev besejret hele 12-2.

Dermed er de sidste to kampe reelt uden betydning for Frem, som er sikker på at slutte som minimum nummer fem og i bedste fald som nummer tre i tabellen.

- Der var motivationen til forskel i forhold til lørdagens 3-11-nederlag mod Virum-Sorgenfri, bemærkede Thomas Jensen, som i aftes var i hopla og bidrog til fire sejre - tre i single og doublen sammen med Svenne Kamper Johansen.

Sidstnævnte vandt ligeledes tre singler, mens Joe Thomas Hansen og Martin Kongstad vandt to singlekampe hver.

Foto: Joe Thomas Hansen bidrog med to singlesejre, da Frem Sakskøbing sikrede sig endnu en sæson i herrernes 2. division i bordtennis.

Frem Sakskøbings bedste bordtennisherrer er nu helt sikre på at undgå nedrykning fra 2. division.

Offentliggjort Sidst opdateret