Trøjerne var ganske vist Lolland-Falster Alliancens gamle røde, men den var go’ nok.
Det var Nykøbing FC, byens nye fusionsklub, der spillede klubbens første fodboldkamp, en testkamp mod Vanløse, i går på én af de bageste træningsbaner på Østre Allé.
De blå og rød-stribede NFC-trøjer er endnu ikke klar til brug. De befinder sig hos Nike, hvor tøj-leverandøren er ved at sætte rygnumre på.
Rigtige bluser eller ej. Nykøbing FC vandt den historiske kamp 7-0.
Men der er ingen grund til at kamme over af begejstring. Vanløse var så ringe, at det var lige før, at Finn Laudrup, hvis han havde været med i bussen til Nykøbing, kunne have gjort en forskel hos københavnerne.
NFC råder over tre fuldblodsangribere inklusive Youssef Saad til én plads i Jeppe Tengbjergs fortrukne 4-3-3-system, hvor der kun indgår en spydspids.
Træneren kan få et problem i løbet af sæsonen med at holde humøret højt hos alle tre.
Efter et stævne i Rostock i weekenden venter der 27. juli NFC i form af Rishøj en test-modstander af en helt anden kaliber.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde