Storspillende LeBron James slukker Lakers' sejrstørst
LeBron James scorede 56 point i Los Angeles Lakers' sejr over Golden State Warriors. Foto: Harry How/Ritzau Scanpix
Harry How/Ritzau Scanpix
LeBron James tangerede sæsonrekorden for antal scorede point i NBA, da Lakers nedlagde Golden State Warriors.
LeBron James tog ansvaret på sine skuldre, da Los Angeles Lakers natten til søndag dansk tid kom tilbage på sejrssporet efter fire nederlag i træk.
Basketballstjernen scorede således hele 56 point i Lakers' sejr på 124-116 over Golden State Warriors.
Dermed stod han for næsten halvdelen af sit holds point, og den præstation var nok til at tangere Trae Youngs sæsonrekord for antal scoringer i én kamp.
Atlanta Hawks-spilleren scorede således også 56 point, da han og holdkammeraterne slog Portland Trail Blazers i begyndelsen af året.
De mange scoringer fra LeBron James faldt mildest talt på et tørt sted efter de fire nederlag, og han erkendte blankt, at en sejr var vital for Lakers.
- Det var ren desperation. Vi havde brug for den her sejr, så det betyder meget, siger han ifølge AFP.
- Vi må se, hvad vi kan gøre herfra. Vi står foran en tur, hvor vi skal spille to kampe på udebane, så lad os se, hvad vi kan gøre, siger stjernespilleren.
Golden State Warriors var egentlig foran i store dele af kampen, men midt i tredje quarter begyndte LeBron James for alvor at røre på sig, og så blev gæsternes forspring på 12 point indhentet.
- Han går forrest med en konsekvent måde at spille på, og han prøver fortsat at blive bedre hver dag. Det var spektakulært, det han leverede i den her kamp, siger Lakers-træner Frank Vogel om 37-årige LeBron James.
LeBron James og holdkammeraterne har efter 63 runder tabt flere kampe, end de har vundet, og det er endnu ikke givet, at holdet kommer i slutspillet.
I de kommende dage venter San Antonio Spurs og Houston Rockets på udebane.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde