Største NBA-aftale nogensinde: Curry scorer en milliard
Stephen Curry tager fem år mere i Golden State Warriors. Foto: /ritzau/AP/Marcio Jose Sanchez / Arkiv
/ritzau/AP/Marcio Jose Sanchez / Arkiv
Mesterholdet Golden State Warriors giver Stephen Curry 1,3 milliarder kroner i femårig kontrakt, hævder agent.
Den amerikanske basketballstjerne Stephen Curry fra Golden State Warriors har indgået den største kontrakt i NBA's historie.
Currys nye femårige aftale med ligaens regerende mesterhold giver ham en samlet indtjening på 201 millioner dollar svarende til 1,3 milliarder kroner.
Det oplyser spillerens agent, Jeff Austin, til tv-stationen ESPN.
Den 29-årige point guard anses af mange NBA-kommentatorer for at være ligaens bedste til at sende bolden i kurven fra distancen.
I hver af de seneste fem sæsoner er han den spiller i den nordamerikanske liga, der har haft flest vellykkede tre-point-skud.
Curry kom til Golden State Warriors i 2009, og siden sin NBA-debut har han i gennemsnit lavet 22,8 point per kamp.
Med Stephen Curry som en af de bærende kræfter har holdet fra Oakland i Californien været i finalen i NBA i de seneste tre sæsoner. Golden State Warriors har taget titlen i 2015 og 2017.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned