Stort flertal af danskere indtager Malmø under håndbold-EM
Malmö Arena bliver klædt i rødt og hvidt, når Danmark til januar tager hul på EM. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
70 procent af håndboldbilletterne i Malmö Arena er solgt til danske tilskuere, oplyser arenaen.
Når det danske herrelandshold i håndbold til januar løber på banen i Malmö Arena for at spille de indledende gruppekampe ved EM, vil det i høj grad føles som en hjemmebane.
Syv ud af ti solgte billetter til slutrunden i arenaen er solgt til danske tilskuere, oplyser Malmö Arena til det dansk-svenske medie News Øresund.
Danmark skal spille alle sine gruppekampe i Malmø, mens Sverige spiller i Gøteborg. Går begge hold videre til mellemrunden, havner de i samme gruppe, som skal afvikles i Malmø.
Danmarks forsvarsgeneral Henrik Møllgaard kalder det et selvmål af de svenske arrangører, at mellemrunden er placeret i Malmø.
- Sverige kan ikke være ret tilfreds med, at det er der, vi skal møde hinanden.
- Som jeg ser det, så har de decideret klokket i det. Der er ikke meget hjemmebanefordel i det for dem, sagde Mølgaard til Ritzau og flere andre medier mandag, da EM-truppen blev udtaget.
Også landstræner Nikolaj Jacobsen er glad for, at Malmö Arena skal danne ramme om Danmarks første kampe.
- Vi ser frem til, at det langt hen ad vejen bliver en hjemmebane for os, siger han.
Danmark tager hul på EM 11. januar, hvor Island venter i den første gruppekamp. Derefter venter Ungarn og Rusland. To hold i hver gruppe går videre til mellemrunden.
Foruden Sverige er Norge og Østrig vært for EM. Finaleweekenden bliver afviklet i Stockholm.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet