Stort håndboldstævne på Nordfalster tiltrækker divisionshold

SK 82 er blevet ramt af afbud fra to divisionshold til klubbens store håndboldtradition - SK Cup, der spilles den kommende weekend i idrætshallerne i Nørre Vedby, Nørre Alslev, Eskilstrup og Stubbekøbing.
- Men heldigvis har vi haft flere hold på venteliste, så stævnet er totalt booket med 40 hold, fortæller Susanne Hansen fra SK 82’s ledelse.

Fire 3. divisionshold stiller op i mændenes bedste række. De fire er Greve, HK Lammefjorden, Rødby og Roskilde. De øvrige seks hold kommer alle fra den ny Kvalifikationsrække.
Kvindernes bedste række får ligeledes deltagelse af fire 3. divisionshold, SSHK, Næstved/Herlufsholm, Team Faxe og Tune.

Hovedparten af de øvrige seks hold er alle fra Kvalifikationsrækken.
Der spilles også i B-rækken hos såvel kvinderne som mændene. Ti hold er med i begge rækker.

40 hold tilmeldt SK Cup på Falster. Otte af holdene er divisionshold.

Offentliggjort Sidst opdateret