Brøndby Stadion. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO/arkivJoachim Adrian/POLFOTO/arkiv
Brøndbys årsregnskab for 2014 viser underskud på 153,8 millioner kroner, hvilket var som forventet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Fodboldklubben Brøndby kunne onsdag fremvise et ventet stort underskud for 2014 på 153,8 millioner kroner før skat.
Resultatet forventes forbedret markant i 2015, oplyser Brøndbyernes IF Fodbold A/S - selskabet bag klubben - i en fondsbørsmeddelelse.
2015-resultatet forventes at være på minus 15-25 millioner kroner før skat. Brøndby forventer på transferfronten netto at hente i niveauet 15 millioner kroner i sommeren 2015.
Klubben har desuden en forventning om at slutte igangværende sæson i top-4 i Alka Superligaen og at være blandt de fire bedste i andet halvår af 2015. I øjeblikket er Brøndby på femtepladsen.
- Resultatet er på linje med de seneste udmeldinger, men stadig utilfredsstillende. Vi har foretaget omfattende investeringer i virksomheden i både 2013 og 2014 som led i vores strategi om at fremtidssikre Brøndby IF, siger direktør Jesper Jørgensen og fortsætter:
Annonce
- Isoleret set er årets resultat naturligvis utilfredsstillende, men vi konstaterer, at vi holder os midt på sporet i forhold til målsætningerne i Vision 2017, som vi igangsatte sidst i august 2014, og når vi ser bort fra den store nedskrivning, så er resultatet cirka syv millioner kroner bedre end i 2013.
- Vi glæder os over et rigtig godt år, hvor omsætningen på alle kerneområder er vokset. Samlet set har vi en fremgang i omsætningen på 25 procent, når man ser bort fra den nedlukkede aktivitet i det tidligere datterselskab Brøndby Food&Mind A/S.
- Fremgangen er et udtryk for den store opbakning, vi har oplevet fra fans, sponsorer og samarbejdspartnere, og det har vi begrundet håb om vil fortsætte og udbygges i indeværende regnskabsår.
Tilgangen af profiler som Daniel Agger og Johan Elmander har hjulpet, siger Jesper Jørgensen.
- Særligt på merchandise-området er omsætningen steget betragteligt - med 59 procent i forhold til 2013 - hvilket er et resultat af øget kommercielt fokus i organisationen samt naturligvis tilgange af profiler som Daniel Agger og Johan Elmander.
- I 2015 forventer vi yderligere fremgang i omsætningen. Vi forventer, at omsætningen fra sponsorer og samarbejdspartnere vil vokse med minimum 20 procent, blandt andet på baggrund af, at vi i det forgangne halve år har styrket vores kommercielle setup.
- Vi er fortrøstningsfulde og forventer fortsat støt og roligt at nærme os et positivt resultat, når der ses bort fra transfers, i 2017, som er det overordnede økonomiske mål for selskabet.
Brøndby Stadion. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO/arkivJoachim Adrian/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned