Straffehelten Scholz: Nogle græd allerede ved 2-1

Et stort drama udspillede sig onsdag aften i Herning, da FC Midtjylland kvalificerede sig til gruppespillet i Champions League. Og forløsningen hos hjemmeholdet var tilsvarende stor.

Det stod 1-1 i returopgøret mod Slavia Prag, og kampen var på vippen, da danskerne med ti minutter igen fik straffespark. Sory Kaba brændte, men dommeren vurderede, at Slavia-målmand Ondrej Kolar tyvstartede.

Omsparket blev sendt i nettet af Alexander Scholz, og så kunne jublen bryde ud på forskellig vis.

- Det er meget individuelt, hvordan man reagerer i sådan en situation. Normalt når man scorer, er alle henne for at juble, men det her var en individuel jubel i en gruppe.

- Der var nogle, der græd allerede ved 2-1, og andre stod målløse. Der er det med at give et par lussinger og sige, at der stadig er ti minutter igen, siger midtjydernes straffehelt.

Målet blev fulgt op af to mere. Et af Frank Onyeka og et af Anders Dreyer, og pludselig lød de sikre sejrscifre på 4-1.

- Ved 3-1 blev det endnu vildere. Jeg tror, at jeg havde en sekvens med Erik (Sviatchenko, red.) ved 4-1, hvor vi kiggede på hinanden i ti sekunder, og Erik sagde: "Er den hjemme nu?". "Det tror jeg, at den er", svarede jeg.

Scholz var ikke synderligt nervøs for at eksekvere fra 11-meterpletten, selv om holdkammeraten Kaba lige havde brændt.

- Der var lidt forvirring, da han fløjtede, og vi vidste ikke helt, hvad der skulle ske. Da vi så, at det var et straffespark til os igen, kiggede jeg ud for at få bekræftet, at jeg skulle sparke.

- Der gik et par minutter, og jeg fik snakket lidt med nogle af deres spillere, der kom hen. Nogle af vores skubbede lidt, men det var bare om at holde fokus og forsøge at nyde det.

- Jeg følte mig ret sikker på, at jeg ville score. Han fik godt nok hånden på, og jeg følte egentlig, at jeg kunne have sat den mere yderligt. Jeg var okay i overskud i momentet, og jeg havde det fint med at skulle sparke, siger han.