Straffespark giver David Nielsen debutsejr i Lyngby
Lyngby vandt sæsonpremieren i 1. division med 1-0 over HB Køge på en straffesparkscoring i anden halvleg.
Den tidligere angriber David Nielsen er ny mand i spidsen for Lyngbys bedste fodboldhold og dermed manden med ansvaret for, at klubben sikrer den oprykning, der glippede i sidste sæson.
Og David Nielsen fik en god debut, da Lyngby vandt sæsonpremieren med 1-0 hjemme over HB Køge. Frederik Gytkær stod for kampens eneste mål, da han efter en lille time omsatte et straffespark.
Det var en lige kamp med en lille fordel til Lyngby i chancer, men ingen af mandskaberne viste stor skarphed foran mål.
I sidste sæson lignede Lyngby ved vinterpausen en seriøs oprykningskandidat, da holdet lå solidt på andenpladsen efter Viborg. Men Lyngby gik helt ned i efteråret, hvor AGF i stedet gik forbi og tog turen tilbage i Alka Superligaen.
Det kostede træner Jack Majgaard jobbet, og nu er det David Nielsen, som skal forsøge at realisere oprykningsdrømmene.
Grundet den nye ligastruktur med 14 hold i Superligaen fra næste sæson er der tre oprykningspladser på spil i 1. division.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker