Straffespark sikrer smal fransk sejr på Island
Olivier Giroud fejrer sin straffesparksscoring på udebane mod Island i EM-kvalifikationen. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Gonzalo Fuentes/Reuters
Olivier Giroud satte kampens enlige mål ind, da Frankrig sørgede for at give Island en svær vej til EM.
Island har skabt sig en tradition for at drille de store fodboldnationer, og det lykkedes også fredag hjemme mod Frankrig, som dog tog en smal sejr med hjem fra Reykjavik.
En scoring på straffespark af Olivier Giroud efter 66 minutters spil sørgede for den franske 1-0-sejr, som også må siges at være fortjent.
Det var franskmændene, som gennem hele kampen havde de største chancer. Stolpen hjalp også Island i forhold til ikke at komme yderligere bagud.
Med nederlaget er islændingenes vej til EM-slutrunden i 2020 blevet noget vanskeligere.
Holdet har tre kampe tilbage i kvalifikationsgruppe H, og afstanden op til Frankrig og Tyrkiet er nu på seks point til begge hold.
Tyrkiet så længe ud til at sætte point til hjemme mod Albanien, men i overtiden sørgede Cenk Tosun for en 1-0-sejr.
Det er nummer et og to i gruppen, som kvalificerer sig til EM.
Island har i næste kamp lilleputten Andorra og kan samtidig håbe på, at Frankrig slår Tyrkiet i Saint-Denis. Så vil Island med en sejr i Tyrkiet i næstsidste runde kunne komme a point med tyrkerne.
Men som det fremgår, skal resultaterne gå Islands vej fra nu af, hvis drømmen om slutrunden skal realiseres.
I gruppe B tog Portugal en pligtsejr hjemme over Luxembourg. Cristiano Ronaldo stod for målet til 2-0 og er kun ét mål fra at nå scoring nummer 700 i karrieren på tværs af klub- og landshold.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned