Straffesparksnederlag gør det ekstra tungt for AaB
AaB-spillerne havde trænet straffespark i to dage op til kampen, men endte alligevel med at misbruge tre ud af fire forsøg i dramaet mod AGF. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kasper Kusk kalder straffesparksnederlaget til AGF for ekstra tungt, da AaB var få minutter fra sejren.
AaB var fredag aften få minutter fra at vinde Superligaens Europa playoffkamp i Aarhus og kvalificere sig til den nye Europa Conference League i næste sæson.
En sen udligning i den forlængede spilletid til 2-2 af AGF-islændingen Jon Thorsteinsson sendte dog de to jyske traditionsklubber ud i en nervepirrende straffesparkskonkurrence.
Her var AGF mest rolig og vandt konkurrencen fra 11-meterpletten med 3-1.
Dermed blev alt vendt på hovedet på få minutter, og nederlaget og den glippede Europa-plads gør derfor ekstra ondt, erkender AaB-profilen Kasper Kusk.
- Det gør sådan rimelig ondt, når man er så tæt på. Jeg har ikke prøvet at spille europæisk med AaB før, og det havde selvfølgelig været sjovt at få lov og prøve det.
- Vi var jo fem-ti minutter fra at komme i Europa, hvilket kunne have reddet sæsonen lidt, og det var jo bare fodbold i en nøddeskal, at det ikke skete, siger den vævre spiller.
AaB lykkedes altså ikke med at blive det første hold fra nedrykningsspillet, som kvalificerede sig til Europa.
Alle fem gange, playoffkampen er blevet spillet, er det holdet fra mesterskabsspillet, som har vundet opgøret. Det var dog første gang, at opgøret skulle afgøres fra pletten.
Selv om det ikke var til at se, havde AaB faktisk trænet netop det op til kampen.
- Det havde vi faktisk gjort to dage i træk, men det lignede det jo ikke, så det var noget lort, siger Kusk, som brændte AaB's første straffespark.
Det allerførste straffespark i konkurrencen blev sparket af Thorsteinsson, som kort forinden havde sendt 2-2-målet i kassen på netop straffespark.
Han brændte dog i første omgang i straffesparkskonkurrencen, men da AaB's svenske keeper Jacob Rinne forlod stregen før tid, blev der dømt omspark.
Den beslutning fra dommeren var islændingen lykkelig for.
- Jeg var meget glad, og jeg skulle jo bare lige tjekke, om dommeren var vågen, og derefter vidste jeg, at jeg ville score, siger han med et smil.
Sidste sæson røg AGF tidligt ud af Europa League-kvalifikationen til slovenske NS Mura, og det ser han frem til at revanchere nu.
- Det er meget vigtigt, for vi fik ikke det ud af vores europæiske deltagelse i den her sæson, som vi ville.
- Der gik det ikke helt som planlagt, og derfor er det skønt at få en ny chance med AGF, siger han.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker