Straffesynderen Antonsson: Det var en reaktion
Mikael Antonsson er en skuffet mand, efter at han begik straffespark i overtiden mod Torino i Europa League.
Dybt inde i overtiden havde FC København et uafgjort resultat og ét point mod Torino, som de kunne tage med hjem i bagagen.
Men et dumt straffespark i overtiden begået af forsvarsspilleren Mikael Antonsson ødelagde chancen for point, og det ærgrer naturligvis svenskeren.
- Jeg er rigtig skuffet. Vi havde det uafgjorte resultat, og nu ender vi med at komme hjem uden noget, så det er meget skuffende, siger han til 6'eren.
I forhold til situationen omkring straffesparket fortæller Antonsson, at han så en farlig situation, og derfor følte sig nødsaget til at begå forseelsen.
- Bolden blev ikke clearet ordentligt, og pludselig stod han helt fri. Jeg tænkte, at han jo scorer alligevel, så derfor hev jeg i ham.
- Det var en reaktion. Jeg tænkte bare, at han ikke skal score, så det var en reaktion, som bare sker, siger Antonsson.
Med torsdagens nederlag har FC København nu tre point efter to kampe. I næste opgør venter belgiske Club Brugge på udebane.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker