Stregspiller: Vi viser at håndbold er sjovt
Efter nogle både spille- og resultatmæssige tunge år har de danske håndbolddamer med fine resultater i efteråret skabt håb om, at de første skridt mod bedre tider bliver taget ved EM i Serbien, der starter i aften.
Stregspilleren Susan Thorsgaard har da også fornemmet, at det danske håndboldpublikum har taget godt imod den nye og mere sprælske spillestil, der er blevet praktiseret i seks testkampe siden OL i sommer.
- Folk har virkelig fulgt med og har syntes, det var fedt. Vi har også udstrålet en god gejst, og det kan folk også godt mærke hjemme i stuerne.
- Der har været meget positiv omtale efter Golden League i Aarhus og Møbelringen Cup i Norge, og det er fedt at mærke, siger stregkæmperen fra FCM Håndbold.
Når Danmark i aften indleder EM med kampen mod Sverige, vil holdet forsøge at udnytte den medvind, der er kommet, efter at både spillere og trænere har vist mod og lyst til forandring.
- Det giver en ekstra gejst, at folk følger med, og vi vil gerne vise, at det er sjovt at spille håndbold, for det er det jo. Det er derfor, vi har struktureret hele vores hverdag efter det, siger Susan Thorsgaard.
Danmark møder Sverige i den serbiske by Nis klokken 20.15.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned