Strejke udsætter U21-landsholdets tur hjem fra Ukraine
Det danske U21-landshold har fået en træg tur hjem fra Ukraine efter landskamp. Flere venter stadig på et fly.
Tirsdag besejrede det danske U21-landshold Ukraine på udebane og regnede med at kunne hygge sig med sejren på vej hjem i flyet senere på aftenen.
Men en strejke i Lufthansa betød, at flyet blev aflyst, og onsdag eftermiddag venter den nye U21-landstræner Niels Frederiksen samt flere andre ledere og spillere stadig på at komme med et fly hjem.
- Vi er lige blevet ramt af noget flystrejke, så vi er ikke kommet hjem endnu, fortæller Niels Frederiksen til Ritzau.
- Vi skulle have rejst i går aftes, men flyet blev aflyst. Det er lykkedes at få en del af sted med et fly i dag (onsdag, red.), og nu venter vi andre stadig på, at vi kan komme med et fly.
Endnu ved Niels Frederiksen ikke, hvornår der er et ledigt fly til ham og de resterende "efterladte", men trods ventetiden var han fortsat i fint humør.
- Jeg tror da, at DBU arbejder på at skaffe nogle billetter, siger han smågrinende.
Truppen indeholder mange superligaspillere, som dermed kommer senere hjem til klubberne og forberedelserne til de ligakampe, der venter i weekenden.
Danmark vandt kampen over Ukraine med 3-1, hvilket var Niels Frederiksens første sejr i spidsen for holdet, som kort forinden tabte med 1-2 til Tyskland.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker