- Vi har ikke tid, vi skal nå et fly om en halv time.
Sådan lød de kortfattede ord fra Lyngby-profilen Kim Aabech i Aalborg efter fredagens 1-2-nederlag til AaB i Superligaen.
Spillere og trænere tog ikke den vanlige tur hen til pressen efter kampen og hastede i stedet ud af bagindgangen.
Og det farvel var nogenlunde samme velkomst, Lyngby gav sig selv til dagens opgør.
Klubben havde bestilt en flyafgang fra København til Aalborg klokken 16.20, men afgangen blev forsinket, og det hele endte med, at kampen måtte udsættes et kvarter til klokken 19.15.
Om den skæve optakt betød noget for kampen, var svært at hitte rede i, for hverken AaB eller Lyngby havde taget det flydende spil med sig på Energi Nord Arena. Begge mandskaber kæmpede og stod godt defensivt, men chancer så man ikke meget af.
Først da Bajram Fetai bragte udeholdet foran efter 55 minutters spil, kom der lidt gang i kampen, hvilket i sidste ende betød, at Lyngby tabte.
Og så hastede Lyngby og træner Niels Frederiksen hjem igen.
- Vi er ærgerlige over, vi tabte, siger Niels Frederiksen, der småløbende havde en kort forklaring på nederlaget:
- Fordi vi mødte et hold, der var bedre end os.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde