Strømer fængslet for at poste Messis pas på Snapchat
En politimand fra Dubai er smidt en måned i fængsel efter han "snappede" Lionel Messis pas.
En retssag i Dubai har betydet, at en politimand er blevet dømt til at afsone en måneds fængsel for at poste en video af Lionel Messis pas på det sociale medie Snapchat.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Politimanden er kun identificeret ved sine initialer J.J., og er især blevet anklaget for at have "misbrugt telekommunikationssystemet".
Politimanden erklærede sig skyldig og indrømmede, at han handlede forkert, da han uploadede videoen af argentinerens pas via sin smartphone.
Episoden fandt sted i en lufthavn i Dubai i december, hvor Messi var landet for at deltage i Globe Soccer Awards, hvor han vandt prisen som den bedste spiller.
Politimanden ville gerne have taget en selfie af sig selv og fodboldstjernen, men Messi afviste ifølge politimanden.
- Derefter gik jeg videre til paskontrollen, hvor jeg så, at Messi havde efterladt sit pas, så jeg samlede det op og optog en video af mig selv, hvor jeg holdt passet, sagde politimanden ifølge AFP.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker