Struer hylder byhelten Morten Andersen med egen vej
Morten Andersen besøgte mandag Struer og blev hyldet ved at få en vej opkaldt efter sig. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Hall of Fame-legenden Morten Andersen blev mandag hyldet i Struer, hvor han fik en vej opkaldt efter sig.
Sidste år skrev den danske NFL-legende Morten Andersen sig ind i amerikansk sportshistorie, da han som den blot anden NFL-kicker nogensinde blev indlemmet i Pro Football Hall of Fame.
Mandag bliver han så hyldet i sin danske hjemby, Struer.
Mandag eftermiddag skete det ved en udendørs begivenhed, hvor han fik opkaldt en vej efter sig. Den fik navnet "Morten Andersens Passage".
Hyldesten af byikonet stopper dog ikke der, da der mandag aften afholdes et show i Struer Energi Park.
Det byder på en officiel ceremoni fra Pro Football Hall of Fame, som for første gang laver en sådan ceremoni udenfor USA, oplyser Struer Kommune i en pressemeddelelse.
Morten Andersen rejste fra Struer i 1977 og blev 40 år senere optaget i Pro Football Hall of Fame som den mest scorende i NFL's historie.
Den nu 57-årige dansker begyndte NFL-karrieren i 1982 for New Orleans Saints og spillede siden 25 sæsoner for fem forskellige hold.
Undervejs satte han en række rekorder. Blandt andet for flest scorede point i løbet af en karriere, nemlig 2544.
Han er noteret for flest field goals - 565 - og flest spillede kampe, 382. Da han stoppede, var han den kicker i sportens historie, der havde scoret flest field goals fra mere end 50 meters afstand, nemlig 40.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned