Stryger reddede et point
Team Sydhavsøerne var foran gennem næsten hele kampen men var alligevel kun sekunder fra at tabe til Vejle.
Efter tre gevinster på stribe stoppede sejrsfesten for Team Sydhavsøerne, der søndag eftermiddag måtte nøjes med uafgjort 26-26 på udebane mod Vejle, efter gæsterne førte 15-11 ved pausen.
Hvad der meget længe lignede en sikker sejr til lollikkerne var i en dramatisk slutfase ved at blive forvandlet til nederlag, da Vejle for eneste gang i kampen kom foran 26-25 med lidt under et minut tilbage. Men med bare sekunder tilbage lykkedes Andreas Stryger at udligne til 26-26.
Sydhavsøerne var kort før pausen foran med syv mål, og det tegnede stadig lovende med en fem-måls føring midt i anden halvleg, men østjyderne kom stærkt tilbage og var altså meget tæt på at snuppe begge point.
Andreas Stryger og Mads Knutzon blev delt topscorer for Team Sydhavsøerne med hver seks mål.
Trods pointtabet beholder Team Sydhavsøerne andenpladsen i mændenes 1. division.
Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker