Team Saxo Banks Tour de France-rytter Stuart O'Grady har fået grønt lys til at forlade hospitalet i Valencia. Her blev han indlagt i søndags, fordi han kollapsede efter at have været passager på en motorcykel på Valencias MotoGP-bane.
Motorcyklen blev kørt af den amerikanske motorcykellegende Randy Mamola, og han kørte så hurtigt, at Stuart O'Gradys krop sagde fra.
- Mit syn blev pludselig sløret, og 20 minutter senere fik jeg et anfald og kollapsede. Det skete måske på grund af den enorme belastning, og måske havde det også noget af gøre med et gammelt ar, jeg har på hjernen efter et af mine tidligere styrt. Men det nytter ikke noget at spekulere, siger Stuart O'Grady, som er klar til at cykle igen.
Han regner ikke med at skulle være passager på en motorcykel på lignende måde igen. Og det ærgrer ham.
- Jeg har hoppet med faldskærm, fløjet i et russisk jagerfly og kørt V8 superbiler, men intet kan måle sig med, hvad jeg oplevede på banen i Valencia. Jeg vil aldrig glemme det, og hvis min krop kunne klare det, så havde jeg gjort det igen i morgen, siger Stuart O'Grady.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde