Studehandel åbner op for EM-finale i London i 2020
Tyskland har allieret sig med England i jagten på EM-værtskabet i 2024 og overvejer at trække sit 2020-bud.
Snart afgøres det, hvilke 13 lande der skal være værter for fodbold-EM i 2020, og herunder også hvor finalerne og semifinalerne skal spilles.
Mens Parken via Dansk Boldspil-Union (DBU) er blandt de 19 stadioner, der har lagt billet ind på en pakke, der omfatter tre gruppekampe og en knockout-kamp, så er feltet langt mere snævert hvad angår semifinalerne og finalen.
Dem har kun England og Tyskland udtrykt interesse for, og noget tyder på, at kampen allerede kan være afgjort. I hvert fald hvis man skal tro generalsekretær Helmut Sandrock fra det tyske fodboldforbund.
Han fortæller nemlig, at englænderne og tyskerne har diskuteret værtskabet for 2020 og de kommende to mesterskaber i 2024 og 2028.
- Vi har snakket om, at de ikke byder på EM i 2024 og i stedet støtter vores bud. Til gengæld trækker vi os fra kampen om finalen i 2020 og støtter deres ansøgning om at få EM i 2028, siger han til Sport Bild.
Uefa offentliggør 19. september, hvilke 13 lande der får lov til at lægge græs til EM-slutrunden i 2020.
DBU har udtrykt betænkelighed ved den økonomiske risiko, som man løber ved at påtage sig værtskabet.
Kombineret med, at Parkens kapacitet med maksimalt 38.065 tilskuerpladser er lige i underkanten, kan det være, at Danmark bliver forbigået ved den lejlighed.
Ellers bliver det første gang, at der spilles en større fodboldslutrunde på dansk jord.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned