I den tyske Bundesliga er Stuttgart for tiden det dårligste hold, men i Europa Leagues gruppe H er tyskerne førerhold efter åbningssejren på 3-0 hjemme over Young Boys fra Schweiz.
Den sejr skal følges op med endnu en sejr, når tyskerne torsdag aften gæster OB, siger holdets træner, Christian Gross.
- Vi vandt vores første kamp i gruppen, og mod OB skal vi fortsætte med at vinde. For os handler det om at stå kompakt, så OB ikke får plads, siger Christian Gross.
Han føler ikke, at hverken han eller holdet er under et større pres end normalt for at vinde kampen, fordi det går så dårligt i Bundesligaen.
- Pres er der altid i en klub som Stuttgart. Men dette er ikke Bundesligaen, og det er en fordel for os, så vi ikke skal tænke på den, forklarer Stuttgart-træneren.
Christian Gross er ikke meget for at sige noget specifikt om OB-holdets styrker og svagheder.
- Jeg vil ikke fremhæve spillere, men OB fremstår som en enhed, der har en god blanding af rutinerede og unge spillere. Og så har OB et hold, der altid er god for et mål, siger han.
Stuttgart fører inden kampen gruppen efter den sikre sejr over Young Boys, mens OB har nul point efter 1-2-nederlaget til Getafe i Madrid.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie