Selv om Kvist foreløbig har haft en flot debutsæson i den tyske klub, så forventer Labbadia mere fra den tidligere FC København-profil. Især fremme på banen.
- Jeg mener, at han bliver endnu bedre i løbet af de næste et til to år. Han har et meget godt grundlag for det, men han må nogle gange tro mere på sig selv, for han har det i sig.
- Nogle gange holder han for meget igen og er for passiv, siger Bruno Labbadia til Jyllands-Posten.
William Kvists træner ved lige nøjagtig på, hvilke punkter danskeren kan forbedre sig.
- Han må finde en lidt bedre balance mellem det, han er rigtig god til og altid må beholde; nemlig evnen til at organisere og styre strategien i en kamp.
- Det er han super til, men han må også lave sine angreb i de rigtige øjeblikke, for han har et antrit og en utrolig beslutningsevne. Det ser man sjældent, men jeg ved, at han har det i sig, fortæller Labbadia, der mener, at danskeren bør score fire-fem mål per sæson.
William Kvist har været fast mand siden sommerskiftet til Stuttgart for snart et år siden. Den 27-årige midtbanespiller, der fortsat ikke har scoret for sin arbejdsgiver, er noteret for 31 kampe i Bundesligaen
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde