Styrt kan gøre ende på polsk speedwaylegendes karriere
Tomasz Gollobs karriere kan være forbi efter et voldsomt styrt søndag. Her ses han øverts på sejrsskammelen med danske Nicki Pedersen på sin venstre side. Foto: /ritzau/AP/Petr David Josek
/ritzau/AP/Petr David Josek
Den polske speedwaykører Tomasz Gollob har været udsat for en alvorlig ulykke, og karrieren er nu i fare.
Den polske speedwaylegende Tomasz Gollob kan have kørt sit sidste løb.
Søndag var han involveret i et alvorligt styrt ved et motorcrossevent i den polske by Chelmno, skriver motorsportsmediet Speedwaygp.com.
Gollob blev efter sit styrt fragtet til Bydgoscz militærhospital med helikopter.
Den femdobbelte verdensmester i speedway gennemgik her en tre timer lang operation, efter at blandt andet hans rygrad havde taget skade ved styrtet.
Der var samtidig meldiger om, at polakken skulle have hjælp til at trække vejret, da begge hans lunger skulle være beskadiget.
På Gollobs officielle hjemmeside beskriver professor Marek Harat, der opererede Gollob, at der er reel frygt for, at polakken kan blive lammet.
- Der har været meget alvorlige skader på rygraden, men den er ikke brudt. Jeg vil ikke drage nogen forhastede konklusioner. De næste dage og uger vil afgøre, om dette bliver enden på hans sportskarriere, siger Marek Harat.
I et interview med polske Radio Pik siger Harat:
- Jeg tror, at dette er enden på hans karriere. Selv med den bedst mulige behandling, så vil Tomek (andet navn for Tomasz Gollob, red.) se frem til genoptræning, der vil vare måneder - hvis ikke år.
Tomasz Gollob, der har rundet 46 år, har vundet fem verdensmesterskaber i speedway. Det seneste blev vundet i 2010.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde