Styrt plagede Rodenberg: Som at blive ramt af en lastbil
Frederik Rodenberg lægger armen om Niklas Larsen efter det skuffende nederlag til Italien. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Frederik Rodenberg stillede op til OL-finalen i en stærkt forslået udgave efter tirsdagens styrt.
Tom i blikket. Lavmælt. Kort for hovedet. Frederik Rodenberg gjorde sig ingen anstrengelser for at skjule sin sindstilstand, efter at det danske banelandshold havde tabt OL-finalen i holdforfølgelsesløb til Italien.
Det var Rodenberg, der førte holdet an på de sidste 800 meter, hvor et pænt forspring blev sat over styr mod italienernes ustyrlige Filippo Ganna.
- Det er en livslang drøm, der gled ud af hænderne med 17 hundrededele af et sekund. Det er ikke særlig sjovt. Tillykke til Italien, siger Frederik Rodenberg.
Tirsdag styrtede han voldsomt i duellen mod Storbritannien, hvor han med fuld fart torpederede en modstander, netop da holdet var på vej ud på sidste omgang.
Rodenberg blev klar til finalen, men det var med en krop, der værkede på alle ledder og kanter.
- Ikke overraskende gør det ondt at styrte med 68 kilometer i timen og køre ind i en brite, der står stille. Man føler, man er blevet kørt over af en lastbil dagen efter. Det er ikke fedt.
- Man sætter sig op til det på samme måde og kæmper alt, hvad man har lært. Det var desværre ikke nok, siger Frederik Rodenberg.
Han mener, at han formentlig kunne have kørt hurtigere, hvis han ikke havde været ude for tirsdagens styrt.
- Undskyld mit sprog, men man skal være idiot for at tro, at det er optimalt at styrte med 67 kilometer i timen dagen før en OL-finale, siger Frederik Rodenberg.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker