Styrtløber sender OL-afbud efter Kitzbühel-triumf
Lørdag sørgede Hannes Reichelt for jubel i skisportsgale Østrig, da han vandt det prestigefyldte Hahnenhamm-styrtløb i Kitzbühel som den første østriger i otte år.
Tre dage senere er humøret vendt 180 grader hos den 33-årige styrtløber, der må erkende, at han ikke kommer med til OL i Sotji.
Det er en alvorlig skade i ryggen, der koster østrigeren muligheden for at konkurrere om olympiske medaljer, og Reichelt kommer slet ikke på ski mere i denne sæson.
Det var en skanning, der mandag afslørede årsagen til vedvarende rygproblemer. Reichelt skal nu igennem en operation.
- Mit helbred kommer i første række, og jeg vil gerne kunne fortsætte med at dyrke sport, når min skikarriere er forbi. Uheldigvis er min OL-drøm nu ovre, siger Reichelt i en erklæring fra det østrigske skiforbund.
- Heldigvis valgte jeg at lade mig undersøge. Ellers kunne det have haft slemme konsekvenser, siger Hannes Reichelt.
Joachim Puchner tager den ledige plads på det østrigske OL-hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker