Suarez efter pointtab: Vi skal stramme os an på udebane
Celta Vigos spillere jubler over Iago Aspas' udligning i det 88. minut i lørdagens kamp mod FC Barcelona. Foto: Miguel Vidal/Reuters
Miguel Vidal/Reuters
FC Barcelona sætter for mange point til på udebane, mener Luis Suarez efter uafgjort kamp mod bundhold.
Humøret var i bund for FC Barcelonas stjerner efter lørdagens kamp ude mod Celta Vigo, som overraskende formåede at slippe fra opgøret mod topholdet med et point.
Kampen endte 2-2, og dermed har Barcelonas evige rivaler fra Real Madrid chancen for at overtage førstepladsen med en sejr søndag.
Luis Suarez scorede begge udeholdets mål, men alligevel er han utilfreds.
- Jeg er glad for at have været i stand til at hjælpe holdet med mine mål, men overordnet føler jeg mig vred og frustreret, siger den uruguayanske angriber.
Celta Vigo udlignede til 2-2 få minutter før tid. Det var anden gang i kampen, at det forsvarende mesterhold måtte se sig indhentet efter at have været foran.
- Vi har det, som om at vi har mistet to point, og der er mange ting, vi er nødt til at forbedre. På udebane forærer vi en masse point væk. Det plejede vi ikke at gøre i de foregående sæsoner, siger Suarez.
Real Madrid kan med en sejr mod Espanol søndag sikre sig et forspring på to point til FC Barcelona i toppen af den spanske liga.
FC Barcelonas næste kamp er på papiret en af sæsonens sværeste, når ligaens nummer tre, Atlético Madrid, kommer på besøg onsdag.
- Vi føler os langt nede, fordi vi satte yderligere to point til i kampen om titlen. Vi havde vores skæbne i egne hænder, men nu må vente på, at Real Madrid fejler, siger Suarez.
Celta Vigo er nummer 16 i ligaen med en afstand på otte point til nedrykningsstregen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker