Suarez scorer to og sender Messi og Miami mod slutspillet
Luis Suarez blev dagens mand i skysovs, da Inter Miami med en 2-0-sejr over Cincinnati sikrede sig en plads i slutspillet af MLS. Foto: Carmen Mandato/Ritzau Scanpix
Inter Miami slår Cincinnati 2-0 på mål af Luis Suarez og sikrer sig dermed en plads i MLS' slutspil.
Veteranangriberen Luis Suarez fra Uruguay blev natten til søndag Inter Miamis store målhelt, da den tidligere barcelona- og liverpoolstjerne satte bolden i kassen to gange og sikrede en 2-0-sejr over Cincinnati.
Sejren sender Inter Miami i slutspillet af USA's bedste fodboldliga, MLS.
Klubben ligger på førstepladsen i ligaens østlige halvdel, Eastern Conference, hvor Cincinnati er at finde på andenpladsen.
Luis Suarez, som i januar fyldte 37 år, gjorde det af med Cincinnati tidligt i kampen. Første mål blev scoret, inden der var gået et minut, og fem minutter senere var uruguayaneren på pletten med nummer to.
Holdets ubetinget største stjerne, argentinske Lionel Messi, var ikke med i kampen, da han stadig sidder ude med en skade i højre ankel.
Selv uden Messi var der dog masser af tidligere barcelonaspillere på banen. De talte ud over Luis Suarez Sergio Busquets og Jordi Alba, som begge spiller for Inter Miami.
Inter Miami spiller næste gang mod Chicago Fire i MLS. Kampen foregår natten til søndag i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker