Succes bunder i dybere lommer og konkurrence mellem unikke talenter

Danske spillere prægede i overvældende grad nogle af verdens største golfturneringer i weekenden.

Thorbjørn Olesen vandt på DP World Tour lige foran Rasmus Højgaard. Nicolai Højgaard blev nummer to i sin første PGA Tour-turnering med fast adgangskort. Og Nanna Koerstz Madsen var med i toppen på LPGA Tour.

Faktisk er det efterhånden mere reglen end undtagelsen, at dannebrog er repræsenteret i toppen af diverse leaderboards.

Spørger man den tidligere professionelle golfspiller Andreas Hartø, så er forklaringen på succesen i sin grundvold ret simpel.

- Lige nu er der bare nogle talenter, der er kæmpestore, siger Hartø, der hos Discovery kommenterede Nicolai Højgaards jagt på triumf i USA.

Spørger man i Dansk Golf Union, så er den øjeblikkelige succes et produkt af et langt og sejt træk, som man har gennemført over de sidste 10-15 år.

Særligt øget økonomisk støtte fra Team Danmark har givet unionen større mulighed for på samme tid at fokusere bredere og mere specifikt.

- Vi er gået fra to til seks landstrænere. Det har blandt andet betydet, at vi har kunnet øge antallet af spillere på landsholdene, og vi har øget den tid, vi kan bruge på hver enkelt spiller, siger elitechef Claus Mølholm.

Den styrkede økonomi har desuden givet unionen mulighed for at indkøbe brugbar teknologi.

For eksempel har det danske firma Trackman hjulpet med "meget værdifulde data om, hvad der sker med bolden og køllen i et golfslag," som Mølholm siger.

- Rent teknologisk har vi været på forkant i forhold til måleudstyr og generel feedback på træning. Det er nørderi, som betyder, at vi har intensiveret den tid, vi bruger med talenterne, siger han.

Han roser de danske klubtrænere, som, han mener, er blevet bedre til at uddanne talenter. Spillerne er bedre, når de rammer landsholdene.

I transitionen fra amatør til professionel forsøger unionen desuden at sikre, at så mange som muligt slipper gennem nåleøjet. Det er dyrt at nå de store tours, og derfor stiller unionen sparring og ekspertise til rådighed for spillere, der i forvejen kaster mange penge efter fly og overnatning.

- Challenge Tour tager virkelig ved, når der er turneringer uden for Europa, så hvis man ikke er helt oppe i den sjove ende, så er det en underskudsforretning.

- Vi kan hjælpe med for eksempel mental og fysisk træning, så spillerne ikke skal have penge op af lommen til det. Det giver en ro, indtil de selv kan finansiere det, siger Mølholm.

Elitechefen peger også på, at fordi man i Danmark afvikler turneringer på Challenge Tour, kan man bytte wildcards med andre nationer, så unge talenter kan komme til udlandet flere gange om året.

Andreas Hartø bifalder unionens arbejde, men for ham er årsagen til succesen en lille smule mere simpel.

- Lige meget hvor mange, der kommer ud at spille otte turneringer i udlandet, kommer vi ikke til at få bundter af spillere på niveau med Højgaard-brødrene og Olesen om otte år. De tre er bare så stærke lige nu.

Det samme, understreger han, gør sig gældende på kvindesiden, hvor Nanna Koerstz Madsen, Emily Pedersen og Nicole Broch Estrup bare er store talenter. Og netop det, at de er flere, er altafgørende.

- De presser hinanden frem. Man finder inspiration i dem, man spiller med og imod. Rasmus og Nicolai er gode eksempler, fordi de er brødre og samtidig hinandens største konkurrenter, siger Hartø, som selv har prøvet det.

- Det at konkurrere mod nogen, der var en my bedre end mig selv, var sindssygt vigtigt for mig. Når én gjorde noget godt, gjorde vi andre alt for at overgå det.

/ritzau/